Kursus modul 2: Udvid eventyret og erfaringen – 3 dage

Kom med ud og lær bl.a. om:

  • Vandrerutiner
  • Lejrrutiner før, under og efter
  • Hvordan slår man telt op – forskellige telttyper
  • Sov godt og varmt på vandreture
  • Ruteplanlægning
  • Følg kort, rute og kompas + nyttige apps
  • Viden om kogegrej
  • Inspiration til mad på vandreturen
  • Og meget mere

Har du allerede erfaring med at vandre og fået mod på at udforske og udvide mulighederne med længere ture og overnatning? Så tag med på denne tur, hvor benene bliver testet i frisk luft over 3 dage.

Vi tager ud på en længere tur, hvor vi tilbagelægger mellem 15-25 km pr. dag.

Turbeskrivelse

På modul 2 bygger vi videre på erfaringerne fra modul 1, men alle med lidt erfaring i at vandre er velkomne og kan deltage. Vi har ikke travlt og vi husker at holde pauser. Det er en god idé at du allerede har prøvet at vandre 15 km med rygsækken på før.

Vi vandrer i tre dage. Kurset strækker sig fra fredag eftermiddag til søndag midt på dagen. Første dag vandrer vi ca. 5 kilometer til vores lejrplads. Lørdag vandrer vi omtrent 25 km i et tempo, hvor vi sikrer at alle er med. Vi slår lejr, tænder bål og hygger os. På 3. dagen vandrer til ca 15 km tilbage til udgangspunktet, hvor vi lander midt på dagen.

Det praktiske

Mødested og tidspunkt: Gribskov, Kagerup station (nærmere sendes til deltagerne) fredag kl. 16:00

Afslutning: Vi ender ved udgangspunktet, søndag kl. 12.00

Hvor langt skal vi gå: Vi kommer til at gå ca. 5 + 25 + 15 kilometer i skov og ved vand. På stier.

Antal deltagere: 10

Hvad er inkluderet

Med i prisen er inkluderet; økologiske snacks til pauser og hyggestunder på turen og en .PDF der bliver tilsendt – med kursets indhold på skift. Samt naturligvis hyggeligt samvær og masser af vidensdeling!

Betaling

Kurset koster 659 kr.

Hvad skal jeg medbringe?

  • Telt / sovegrej
  • Beklædning efter vejret
  • Proviant til hovedmåltiderne
  • Evt. vandrestave og andet friluftsgrej