Kursus modul 1: Kom i gang med vandring

Kom med ud og lær bl.a. om:

  • Valg af fodtøj og beklædning
  • Hvad skal der med i rygsækken?
  • Hvordan pakker jeg rygsækken optimalt?
  • Vandre- og pauseteknikker
  • Regler: det må du i den danske natur
  • Hvordan holder jeg mig varm og tør?
  • Hvordan finder jeg vej?
  • Hvordan forbereder jeg selv en tur

Turbeskrivelse

Er du lige begyndt at vandre, eller går du i tanker om at starte – så tag med på dette kursus og bliv klædt godt på fra begyndelsen. Kurset er for alle der har lyst til at lære at vandre, eller blive bedre til det elementære.

Vi drager afsted på en tur omkring de 15 km – i skov og ved vand. Du får en basisindføring i alt det du har brug for, for at komme godt ud og hjem igen. På denne tur må du gerne spørge, afprøve ting og – ja – være nybegynder. Vi får en rigtig hyggelig tur, og bagefter er du klar til at tage på eventyr på egen hånd eller i gruppe sammen med andre.

Vi starter med 1 times teoretisk undervisning, hvor vi vil komme ind på en række emner som giver et godt udgangspunkt for at komme afsted. Herefter skal vi ud og prøve teknikkerne af i praksis, spise frokost og høre om flere relevante emner undervejs.

Det praktiske

Mødested og tidspunkt: Kongsøre Skov i Odsherred (nærmere sendes til deltagerne) kl. 10:00

Afslutning: Vi ender ved udgangspunktet kl. 16.00

Hvor langt skal vi gå: Vi kommer til at gå ca. 15 kilometer i skov og ved vand. På stier.

Antal deltagere: 10

Hvad er inkluderet

Med i prisen er inkluderet; økologiske hjemmelavede snacks undervejs på turen samt kaffe/the + frugt og en .PDF der bliver tilsendt – med kursets indhold på skift. Samt naturligvis hyggeligt samvær og masser af vidensdeling!

Betaling

Kurset koster 359 kr.

Hvad skal jeg medbringe?

  • Frokost madpakke
  • Beklædning efter vejret
  • Vand
  • Evt. vandrestave og andet friluftsgrej
  • Grej du evt. har spørgsmål til