Lokale rosiner med bid!

Hvert år giver vinranken i drivhuset en masse druer. Herlige at plukke og spise friske – som snack eller på morgenmaden. Men ak, vi kan slet ikke nå at få brugt dem alle, før kulden sætter ind.

I år har jeg derfor forsøgt at konservere druerne, ved at lave rosiner af dem. Herhjemme bliver tørremaskinen overvejende anvendt til at dehydrere tur-mad til vandreturene, men i år har den således også prøvet kræfter med de søde druer.

Der skulle eksperimenteres lidt og forskellige metoder og tørretider kom i spil, før der kom en hæderlig, og holdbar, rosin ud af anstrengelserne. Eksempelvis har jeg lært, at druerne skal krakeleres – et, for mig, nyt kulinarisk begreb som vist har samme betydning som at blanchere. Og tørretiden i maskinen har været forsøgt kortere og længere, med forskellige resultater til følge.

I dag kommer 3. omgang druer i maskinen og jeg synes resultatet er rigtig godt. Ja faktisk helt fantastisk! Rosinerne er jo først og fremmest hjemmeforarbejdede, men de smager tilmed himmelsk – og har et lille crunchy bid, når kernerne knases og udløser en meget delikat og fin bitterhed, som supplerer rosinens sødme fint. Mums og tak.

De druer jeg har anvendt er relativt små, omtrent 1 cm i diameter. Har man større druer tilgængelige kan de måske med fordel halveres, da tørretiden ellers bliver meget lang. Har du ikke liiige en dehydrator tilgængelig, kan tørringen selvfølgelig også klares i ovnen. Måske med ovnlågen en smule på klem, så fugten kan slippe ud.

Jeg har valgt at opbevare rosinerne i et patentglas – et koldt sted. Køleskabet eller jordkælderen. Deres endelige holdbarhed har jeg endnu til gode at erfare – hvis ikke de alle bliver nydt forinden. Hurra for de små rynkede lækkerier, som kan holde os et godt stykke hen på foråret.

1. Plukkede druer 2. Ribbede drueklaser 3. Krakelering / blanchering 4. Sigte væde fra 5. Tørring: 22 timer ved 70C 6. Voila – Lækre rosiner. God arbejdslyst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.